Windros Orchestra 2018 – et musikalsk møde et sted i Tyskland!

28 mar

På Windros Festival spiller jeg med festivalorkesteret årgang 2018, og jeg skal bidrage med et eller to numre, og de må gerne matche med årets tema: “Weisen der Westsee“ (Melodies of the West Sea).

OK, det bliver så min første solo koncert nogensinde, og det ser jeg frem til, selvom jeg godt ved at der bliver en del forberedelse.

40 minutter solo på den lille tyske Windros Festival, i Schwerin Muess, lyder opgaven, og så i øvrigt en længere koncert med det officielle festivalorkester “Windros Orchestra 2018” – det bliver også sjovt.

Jeg har endnu ikke lagt mig fast på hvad jeg vil spille når jeg går på solo, men mon ikke det bliver en blanding af egne ting, samt et par gamle danske sange?

Festivalen løber i dagene 5. – 9. september, og Windros Orkesteret består af musikere der bliver fløjet og kørt ind fra forskellige steder i Tyskland og Storbritannien, og så lige undertegnede guitarist fra Danmark. Her er en liste over duoer og solister, hvor jeg nu altså fra dags dato tæller blandt sidstnævnte:

  • Gavin Marwick & Ruth Morris (SCO): Fiddles & Nyckeharpas
  • Simon Mayor & Hilary James (GB): Mandolins, Guitars, Fiddle, Mandobass, Vocals
  • Morten Alfred Høirup (DK): Guitar, Vocals
  • Michael „Wacki“ Waterstradt (D): Double Bass
  • Jan Budweis (D): Diatonic Accordeon
  • Wolfgang Meyering (D): Mandola, Mandolin, Perc. Vocals

Den eneste af dem jeg har mødt før, er Wolfgang som arrangerer festivalen sammen med nogle venner, ellers er jeg blank. Men det gør bare det hele mere spændende 🙂