Ny musik og nye venner på tyske Windros Festival

12 sep

Windros Festival Orchestra giver den gas lørdag aften foran et meget begejstret publikum.

For at sige det som det er: jeg havde 4-5 rigtigt gode dage på den tyske Windros Festival i dagene 5.- 9. september med nye venner, masser af øvning og nogle virkelig sjove koncerter med dygtige folk som jeg mødtes med for første gang.

Harmonikaspiller Jesper Vinther (Phønix, Ostinat Ekspressen m.fl.) og jeg havde desuden et par gode koncerter hvor folk sad tæt og lyttede koncentrerede til musikken og sangene (‘Roots Music auf Kjøbenhavn’), og til vores historier og forklaringer. Det var første gang at vi spillede sammen, selvom vi har kendt hinanden i mange år, men Jesper er jo super professionel, så det var ‘piece of cake’, kan man roligt sige. En blanding af gamle sange og traditionelle dansemelodier, krydret med nogle af mine kompositioner, alt i nye arrangementer.

Jesper Vinther og jeg spiller vores anden koncert på Windros Festival. Det er søndag formiddag, og folk er troppet talstærkt op for at høre et sammensurium af de bands som har spillet de foregående dage, og som stadig er på festivalen på det tidspunkt. Ganske som de gør det på f.eks. Halkær Festival.

Jeg havde hele tiden vidst at den store udfordring ville blive arbejdet med det store Windros Festival Orchestra. Der var meget vi skulle nå at lære hinanden, inden vi skulle stå for festivalens store hovedkoncert. Men 2-3 dages intens arbejde resulterede i en helt forrygende optræden lørdag aften fra 22:00 til 23:20, en koncert med masser af ny musik, masser af småfejl, og masser af glade syngende, dansende og grinende – og også af og til meget alvorlige – publikummer.

Det var sjovt at få lov at være med til at spille med på gode tyske, engelske og skotske kollegaers musik, og mindst ligeså sjovt når de spillede med på min musik i numre som ‘Ingelas Vals’, ‘Jeg fik en sorg så stor’, ‘Vindmøller’ og en skør og super simpel cajunmelodi, som jeg har hørt på en amerikansk festival engang, og som vi endte med at bruge som et sjovt ekstranummer hvor alle i publikum skrålede med – det var et af højdepunkterne for mig. Koncerten blev i øvrigt optaget til tysk radio!

Hvis alt går som jeg håber, så skal jeg derned igen til næste år sammen med en god ven og spillekammerat, men mere om det når aftalerne er i hus.

En stor tak til Jesper Vinther, til mine internationale kollegaer – og nu også venner – og ikke mindst til mandolinist Wolfgang Meyering som stod for at arrangere det hele. Og til publikum – uden jer ville denne her livsstil ikke give mening 🙂

Her kan du se en lille facebook-video hvor vi, dagen efter hovedkoncerten, altså søndag formiddag, spiller Gavin Marwicks ‘Firedance’, en fin lille suite med meget godt gang i den, på festivalens afslutningskoncert.