NYHEDER
Nyhed

MORTEN ALFRED INDSPILLER NYT ALBUM MED BANDET HIMMERLAND!

Billede
oktober 22, 2013
af Morten Alfred Høirup

Folk/world bandet Himmerland indspiller i maj deres 2. album, denne gang med kompositioner af alle bandets medlemmer, samt enkelte traditionelle numre, fortrinsvis sange. Himmerland udgav i august 2012 albummet “New Roots Music from Denmark”, som har modtaget fine anmeldelser, ikke mindst i udlandet.

Bandet har rejst med albummet i det meste af Europa og i Ukraine, Rusland, Sydamerika, Canada, Australien og New Zealand.

I de kommende måneder arbejder alle i Himmerland med at komponere, arrangere og øve musikken til albummet, og derefter er bandet klar til at indspille og efterfølgende turnere med musikken. Albummet forventes på gaden i efteråret 2014.

På Himmerlands hjemmeside kan du lige nu læse mere om vores mange rejser, læse en artikel om bandet og ikke mindst se videoer optaget på festivaler og folk clubs rundt omkring i verden. Se Himmerlands hjemmeside på: www.himmerland.it