MED DEN GAMLE SPILLEMAND PÅ TUR RUNDT I DANMARK!

20 sep

I 2017 kan min gamle far, sanger og harmonikaspiller Fin Alfred, og jeg fejre at vi har spillet musik sammen i 40 år, og det er vi faktisk ret stolte af.

Vi har spillet alle mulige slags job, fra bryllupper og konfirmationer over kræmmermarkeder og til havnefester.

I de senere år har vi dog fokuseret på vise- og folkemusikklubber og på folk festivaler, og det har været ret sjovt, med besøg f.eks. i Eventyrernes Klub, Copenhagen Folk Club og på Skagen Festival.

Forleden tilbragte vi så en dejlig aften med at underholde hos Musikforeningen Drauget i Hørve i Nordvest Sjælland, og i løbet af de næste par måneder går turen rundt i det smukke danske efterår, når vi spiller i København, Vejle, Stubbekøbing og Svendborg.

Repertoiret består af Fins mange nye og gamle sange, sange som han har samlet op på siden han var helt ung, og som han fortæller røverhistorier om i mellem numrene.

Se hvor vi spiller i min kalender her på siden, eller på www.finalfred.dk