HER FINDER DU MASSER AF GOD GRATIS UNDERHOLDNING TIL DIN SOMMERFERIE!

3 jul

Keder du dig i din sommerferie? Regner det? Eller har du bare for en gang skyld god tid til at fordybe dig?

På RadioFolk.dks hjemmeside kan du hygge dig med en hel verden af god dansk roots,- folk- og folkemusik, og det eneste du behøver er en telefon eller en computer med internetadgang.

På www.radioFolk.dk får du gratis adgang til masser af spændende roots,- world, og folkemusik, reportager, interviews og live-musik, som du kan live-streame, streame on demand eller podcaste, lige når du vil. Døgnet rundt!

Eksempelvis findes der i øjeblikket mere end 40 udgaver af magasinprogrammet “Katten i Sækken“, hvor værten, Morten Alfred Høirup, tager dig med ned i folkemusikkens maskinrum, og op på spillefolkenes pulterkamre. Her finder du også helt unikke live-optagelser med bands og solister fra den danske folkemusikscene, optagelser som du ikke kan høre nogen andre steder.

I denne her 4. udgave af Katten i Sækken kan du f.eks. genhøre klarinettist Peter Bastian, violinist Hans Jørgen Christensen og cymbalomspiller George Mihalache, underholde så latteren runger på Halkær Festival i 2014.

Eller hvad med et program som “What’s Cooking Folks?“, hvor internationale spillefolk fortæller og spiller musik med nogle af de roots-, folk- og folkemusikkonstellationer, som brænder igennem i deres lokalområde lige nu?

En af dem er den amerikanske fiddler Jamie Fox, metis-indianer fra Belknap-reservatet i staten Montana, som her fortæller om hvad der sker med violinmusikken hos de indfødte amerikanere.

For ikke at nævne de mange gode live-optagelser fra Tønder Festival med super skarpe danske bands og solister. Dem finder du her i programserien Folk Live!

Eller hvad med en usædvanlig lattermild og solfyldt sommerreportage fra Musik over Præstø Fjord Festival august 2015?

Du kan med andre ord til enhver tid gøre en god dansk sommerregnvejrsdag hyggelig og spændende, ved at dykke ned i rækken af udsendelser på www.radiofolk.dk. God fornøjelse!

P.S. Husk at besøge og “like” os på Facebook!