DET NY ÅR BEGYNDER MED NY MUSIK PÅ DEN AMERIKANSKE VESTKYST!

30 okt

Ruthie Dornfeld bor i Seattle i staten Washington, og har spillet violin og vielle i mange år. Viellen kan man vist godt kalde for violinens oldemor, den har 5 strenge som er lavet af dyretarme, og Ruthie har komponeret og udgivet flere album for såvel vielle som violin i årenes løb. (Photo: Forrest Gibson)

I dagen 9. – 21. januar 2018 drager jeg på turné på den amerikanske vestkyst sammen med min ven og kollega igennem mere end 25 år, den amerikanske komponist og violinist Ruthie Dornfeld.

Ruthie og jeg har i årenes løb turneret med – og komponeret til – trioen American Café Orchestra (ACO) i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og USA. Først med den norske bassist Anders Hofset, og siden med den finske bassist, fløjtenist og jødeharpespiller Tapani Varis.

I januar tager Ruthie og jeg en lille afstikker og går på scenen som duo, med et unikt repertoire overvejende bestående af musik vi selv har komponeret – enten hver især eller sammen.

Turneen består af en række ‘house concerts’ afholdt i private hjemme, hvor værterne i gennem lang tid har opbygget et musikalsk netværk af venner og bekendte, alle feinsmeckere og specialister i akustisk musik, folk som nu inviteres til en særlig koncert, for at høre vores nyeste musik.

Turneen slutter med koncerter og workshops på den lille progressive Bellingham Folk Festival, sammen med en række mere eller mindre lokale bands.

På festivalplakaten står ud over duoen Ruthie Dornfeld & Morten Alfred Høirup, en række fine musikere inklusiv La Famille Léger, Queens Bluegrass, Margo Murphy & John Roberts og mange flere.

Billetter fås her: http://www.thebellinghamfolkfestival.com/tickets/

Om Ruthie Dornfeld: www.ruthiedornfeld.com