Ruthie Dornfeld & Morten Alfred Høirup (DK)

Traditionel og nykomponeret roots- og folkemusik arrangeret for violin, vielle, guitar & sang

Den amerikanske violinist Ruthie Dornfeld og den danske guitarist og sanger Morten Alfred Høirup tager deres udgangspunkt i den internationale roots- og folkemusik.

De to har spillet sammen i flere forskellige konstellationer i de seneste 30 år, her iblandt den dansk-finsk-amerikanske trio American Café Orchestra (ACO). Duoen har rejst med sin musik i bl.a. Danmark og USA, og i 2019 går turen bl.a. til Danmark, Tyskland og USA. Ruthie Dornfeld & Morten Alfred Høirup præsenterer deres musik i en intim, men også udtryksfuld og kraftfuld musikalsk dialog.

Her er et lille videoklip hvor Ruthie og Morten spiller Ruthie’s melodi Copenhagen Howdown ved en improviseret koncert på en lille bar i staten Washington på den amerikanske vestkyst.

Ruthie Dornfeld (Violin, vielle)
Ruthie Dornfelds store tone, heftige rytmik og elegante stil, kombineret med et usædvanligt spændende og mangfoldigt repertoire, har skaffet hende et stort og begejstret publikum blandt dansere og koncertgængere i USA såvel som internationalt. Ruthie mestre en bred vifte af traditioner og stilarter flydende, fra irsk og amerikansk, over fransk musik til tango og free impro – og meget mere. I løbet af de seneste 40 år har Ruthie optrådt med – og undervist i – såvel traditionel musik, som sine egne kompositioner, over hele USA, og fra Manaus Operahuset i den brasilianske amazonjungle til Sibelius Akademiet i Helsinki, Finland. Få mere at vide på: http://www.ruthiedornfeld.com

Morten Alfred Høirup (Sang, guitar)
Morten Alfred Høirup spillede fra ganske ung i sin fars bryllupsorkester og blev senere en del af det københavnske folkemusikmiljø. Høirup er kendt og respekteret på den danske og internationale roots- og folkemusikscene, som en innovativ og dybt original guitarist, sanger og komponist. I flere årtier har han turneret med traditionel såvel som ny-komponeret dansk musik, i hele Storbritannien, Europa, Rusland, Canada, USA, Japan, Australien & New Zealand. Morten Alfred har modtaget en række Danish Music Award med forskellige bands, blandt andet som Årets Danske Folk Komponist (2004), Årets Danske Folk Album (2001, 2005), Årets Ærespris (2012), og Traditionsprisen (2016). Få mere at vide på: http://www.mortenalfred.com